Landsbyen Byskov

Byskov er en lille landsby på Nordfalster, i Ønslev sogn, klemt inde mellem Klodskov og Eskilstrup. Byen nævnes første gang i 1436 som Byskoff, i 1480 som Buskow - og da den ikke står i Falsterlisten fra omkring 1250, er den nok anlagt senere end nabobyerne.

Udskiftningen

Falsters kongelige ryttergods blev solgt i 1766, og i årene 1808-15 blev Byskovs jorde udskiftet. Mange gårde flyttede ud på deres nye marker - men Vægtergården blev liggende midt i byen, hvor den ligger endnu.

Gadekæret og smedjen

Gadekæret mellem Smedehuset og Vægtergården har haft en særlig betydning for Byskov. Om sommeren var det samlingssted for byens unge - i 1940'erne kunne der være mere end tyve om aftenen, og nogle gange spillede smeden Alfred på mandolin. Om vinteren løb man på skøjter, når Svend Suhr havde godkendt isen.

Smedjen lå ved gadekæret, "som en smedje helst skal": her kølede smeden vognhjulene, når der var lagt ny jernring på. I 1898 byggede bønderne en ny andelssmedje på en grund købt af Hans Vægter, og fra 1900 til midt i 1950'erne blev den drevet af smedene Laurits og Alfred Jørgensen, far og søn. Familien bor stadig i Smedehuset. Smedjens skruestik og vindfløj kan i dag ses på Danmarks Traktormuseum i Eskilstrup.

Tang Rasmus i gadekæret

Alle børn i Byskov har lært, at man ikke skal gå for tæt på gadekæret, for dernede bor Tang Rasmus. Læs hele historien om Tang Rasmus.

Nissens øl - et sagn fra Klodskov

I 1840'erne skrev pastor J.K. Lindberg en række sagn ned fra egnen. Et af dem handler om en kone fra Klodskov, hvis søster havde fået en tønde øl, der aldrig blev tom - lige indtil hun kom til at fortælle om det. Læs hele sagnet om nissens øl.

Moralen er klar. Vi siger derfor ikke, hvor vi får fastelavnsbollerne fra.

Flere sagn

• Kongeegen og Præstekonen - lynet, der slog ned, hvor kongen havde spist frokost, og præstekonen, der ville spinde en tråd fra Vålse til Nykøbing.
• Trolde i Oustrup Skov - og rønnekvisten, der holdt dem på afstand.
• Ellefolk i Hannenov Skov - elleskudt kvæg, vendte skindpelse og en salmebog under hagen.
• Præstepanden - Ønslev-præsten, der blev manet ned i et bundløst vandhul.
• Galgekroen - kroen ved herredets rettersted, hvor postvognene skiftede heste.

Skolevejen til Ønslev

Byskov har aldrig haft sin egen skole eller kirke. Børnene gik til Ønslev, og Byskovvej var på én gang kirkevej, skolevej og præstevej. Det sidste stykke gik man ad en gammel gangsti, der kom ud i Ønslev ved barber Etbøl over for Brugsen. Den gamle Ønslev Skole blev revet ned omkring 1924, da den nye skole blev bygget.

Skolevejen var ikke kun til at gå på. Langs Byskovvej løb grøften, og så legede man grøftepind: frem og tilbage over grøften, hele vejen, uden at falde i. Legen var populær i Byskov, også på gårdspladserne om sommeraftenen. Og så var der hjulet: et gammelt hjul og en pind, og så kunne man få hjulet til at suse af sted hen ad vejen foran sig.

På skolefotoet fra Ønslev Skole 1945 står i næstbagerste række nr. 15: Bodil Jørgensen, Byskov Smedie - smedens datter fra huset ved gadekæret.

Små kuriositeter fra egnen

Flere historier fra landsbyen - om bytyren, grævlingen og såmaskinen, der brændte - finder du under Småhistorier fra Byskov.

• Møntskatten. I 1868 pløjede man en lerpotte op på en mark under Ny Kirstineberg. Den indeholdt 4.411 mønter fra Erik Menveds og Christoffer II's tid og blev formentlig gravet ned omkring 1326, i en urolig tid.
• Klodskov Nor. Noret ud mod Guldborgsund blev inddæmmet i 1888 og holdt tørt med en vindmølle, indtil pumpehuset blev bygget i 1929.

Kirker og skoler

Byskov hører til Ønslev sogn og kirke, mens Eskilstrup Kirke fra omkring 1100 har kalkmalerier fra 1200-tallet, som præsten Johannes Fibiger fandt under kalken i 1893. I Klodskov blev der bygget rytterskole i 1719-21, og da den nye skole kom i 1890, blev den gamle rytterskoletavle muret ind i gavlen. Eskilstrup fik station på Falsterbanen i 1872.