Klodskovvej 70 · Byskov · 4863 Eskilstrup
Vægtergården Byskov · Falster

Fra fæstegård til hestegård

Gårdens historie

Om slægten Vægter, sognefogeden der købte gården fri, gammeløl i kælderen, bombenatten i 1943 og befrielsesaftenen på gården.

Luftfoto 1952 · Sylvest Jensen Luftfoto / Det Kgl. Bibliotek

Det meste af det, vi ved om Vægtergården, står i lokalhistorikeren Ketty Lykke Jensens bog Byskov - herfra min verden går (2010), som har et helt kapitel om gården. Hertil kommer gamle vejvisere, telefonbøger, sogneprotokoller og et enkelt, vidunderligt luftfoto. Kilderne står nederst.

Tidslinje

  • 1436 Byskov nævnes første gang, som Byskoff.
  • ca. 1716 Fæstegårdmand Rasmus Andersen Vægter og hans kone Anna Nielsdatter sidder på gården. Tilnavnet Vægter kendes i Byskov fra 1688.
  • 1766 Nykøbing Slot rives ned. Tre af slottets vinduer sidder i dag i Vægtergårdens gildesal, Møllerummet.
  • 1787-1817 Ole Hansen Vægter er fæster. Hans datter giftes med Hans Larsen - der ved brylluppet tager sin svigerfars navn og bliver Hans Larsen Vægter.
  • 1808-15 Byskovs jorde udskiftes. Vægtergården bliver liggende i landsbyen.
  • 1815 Laden mures op af kampesten.
  • 1855 Ole Hansen Vægter køber gården fri af hovedgården Kirstineberg for 5.500 rigsdaler. Han er den første selvejer - og sognefoged.
  • 1863 Det nye stuehus står færdigt.
  • 1892 Sønnen Hans Olsen Vægter overtager gården for 42.000 kr. og holder bryllup samme forår. I et brev fra naboerne på Skovbjerggaard hedder han bare "Vægterens Hans".
  • 1903 Vejviseren noterer "Gdr. Hans Olsen Vægter, 8½ tdr. hk." - den største af de nævnte gårde i Byskov.
  • 1905 Navnet Vægter bliver et officielt efternavn ved kongelig bevilling.
  • 1915 Byskovs første selvbinder kører på Vægtergårdens marker.
  • 1919 Den sidste Vægter på gården: datteren Maren Hansine gifter sig med Arthur Petersen, der overtager gården.
  • 1922 Gårdnavnet Vægtergaarden tinglyses den 21. september. I telefonbogen står: "Ønslev 71 · Petersen Arthur Gaardejer Vægtergrd. Byskov".
  • 1927-34 Fire ejere på syv år. Prisen svinger med landbrugskrisen: 107.000 kr. i 1929, 76.000 kr. i 1933.
  • 1934 Karen og Svend Suhr køber gården for 83.000 kr. Familien Suhr bliver på gården i 92 år.
  • 1943 Bombenatten: omkring 300 fosforbomber falder over Byskov. Én brænder hundrede meter bag stalden, en anden tyve meter fra Smedehuset.
  • 1952 Gården fotograferes fra luften.
  • 1962 · 1968 Hans og Kis får deres to børn: sønnen Lars i 1962 og datteren Anne i 1968. De vokser op på Vægtergården.
  • 1972 Sønnen Hans Suhr, født på gården i 1938, og hans kone Kirsten "Kis" Suhr overtager Vægtergården.
  • 1982-89 Hans og Kis køber Ønslev Møllegaard og Vera og Børge Pyndts gård til. Vægtergården har nu 105 tønder land.
  • 1999 Der sælges jord fra. I dag hører der 43.749 m² til gården.
  • 2026 Den 5. oktober overtager Lars Sommer og Louise Dalsgart gården fra Hans og Kis Suhr. Lars flytter over gadekæret fra Smedehuset, hvor hans familie har boet i seks generationer. Lars's mor Hanne Reimann overtager Smedehuset, som skal forblive i familien.
Håndtegnet kort over Byskov med navnet Hans Larsen Wægter skrevet over lod nr. 5
Kort over Byeskov Byes Marker, opmålt 1794 og brugt som matrikelkort frem til 1861. Midt i landsbyen gadekæret; nederst, hen over lod nr. 5, står med sirlig hånd Hans Larsen Wægter. Klimadatastyrelsen, Historiske Kort, CC BY 4.0.

Slægten Vægter

I over to hundrede år hed folkene på gården Vægter. Det var ikke et efternavn i moderne forstand, men et tilnavn, der fulgte gården: da Hans Larsen i 1817 giftede sig ind og overtog fæstet, tog han samtidig sin svigerfars navn. Først i 1905 blev Vægter et rigtigt efternavn ved kongelig bevilling. Hvorfor slægten fik navnet i første omgang, kan du læse om under Vægterne.

Byen havde sit eget navn for familien. Da Hans Olsen Vægter giftede sig i maj 1892, skrev naboerne på Skovbjerggaard i et brev: "I Fredags havde Vægterens Hans bryllup, vi var blevet bedt med alle sammen."

Ole Hansen Vægter, der købte gården fri i 1855, var også sognefoged - landsbyens mand over for øvrigheden. Og det var en Vægter, der solgte grunden, da Byskov i 1898 fik sin andelssmedje midt i byen.

Arthur Petersen og lastbilen

Den sidste Vægter på gården var Maren Hansine, datter af Hans Olsen Vægter. I 1919 blev hun gift med Arthur Bernhardt Petersen, der overtog gården. Han blev husket som en meget charmerende og morsom mand, og ifølge Byskov-bogen havde han allerede i 1915 købt lastbil - blandt andet til at køre sukkerroer. Parrets søn blev i 1921 døbt Hans Henrik Vægter, så navnet levede videre, også da Arthur Petersen i 1927 måtte sælge gården.

Karen og Svend Suhr

Da Karen og Svend Suhr købte gården i 1934, var den gået gennem fire ejeres hænder på syv år, og flere havde spået, at den nye mand heller ikke ville klare den. Men Svend Suhr var kendt for sine kræfter. Allerede i den første høst tilbød han de fem mand, der rensede gadekæret, arbejde med at høste. Da der skulle bygges maskinhus, gik han op ad en stige med en bjælke, som fire mand havde løftet op på hans skuldre, selvom tømreren stærkt frarådede det. Der gik også historier om en tjenestekarl, der ikke kunne komme op om morgenen. Ham satte Svend Suhr op på skabet, så kunne han sidde der og vågne.

Svend Suhr var social og hjælpsom. Om vinteren skulle han hentes, før børnene turde gå ud på isen på gadekæret: som den tungeste mand i byen, og den med størst myndighed, skulle han godkende isen. En sjælden gang var det i stedet smeden, der godkendte den, og så tog han selv en tur rundt på skøjter.

Krig og befrielse

Svend Suhr var vagtværnsmand under krigen - en vægter i sin egen tid - og sad i Ønslev-Eskilstrup Sogneråd. Natten mellem den 21. og 22. april 1943 faldt omkring 300 fosforbomber over Byskov, og én af dem brændte hundrede meter bag Vægtergårdens stald. To år senere hørte naboerne befrielsesbudskabet over en kop aftenkaffe i stuen på Vægtergården. Læs historien om bombenatten og befrielsen.

Hans og Kis Suhr

I 1972 overtog sønnen Hans Suhr, der var født på gården i 1938, Vægtergården sammen med sin kone, Kirsten "Kis" Suhr. De gjorde den større: i 1982 købte de Ønslev Møllegaard på 30 tønder land og i 1989 Vera og Børge Pyndts gård på 22, så Vægtergården kom op på 105 tønder land. I 1999 blev der solgt jord fra igen. I staldbygningerne drev de i mange år foderforretning.

Det var også hos Kirsten og Hans Suhr, at idéen til Byskovs historie blev født. En efterårsaften først i 1990'erne holdt beboerforeningen møde på Vægtergården på initiativ af gårdejer Mogens Sommer, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der i årene efter interviewede byens ældste og samlede gamle papirer og billeder. Det materiale blev til bogen Byskov - herfra min verden går (2010), som det meste af historien på denne side bygger på. (Mogens Sommer og Sommer-familien på Sommergaarden er i øvrigt ikke i familie med Lars Sommer, der i dag ejer Vægtergården. Navnet er et rent tilfælde.)

Hans og Kis fik to børn, Lars i 1962 og Anne i 1968, og de voksede op på Vægtergården.

Gården var også et sted, hvor børn legede. Hans og Kis' børn, Anne og Lars, legede meget med Bodils børn fra Smedehuset. Lars og Hanne skød blandt andet raketter ud ad Lars' værelsesvindue. Raketterne kostede 10 øre stykket, og det blev aldrig opdaget - før nu.

Da Hans og Kis i 2026 overdrog gården, havde familien Suhr boet på Vægtergården i 92 år.


Kilder: Ketty Lykke Jensen, Byskov - herfra min verden går (2010), s. 28-46, 113-132 og erindringerne bagerst · Samme, Ønslev og Eskilstrup Sogne (2009) · Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 1947 og 1980 · Rigstelefonkatalog 1922 · Trap Danmark, 5. udg. · P. Petersen, Lolland-Falsters Navnebog (1902). Stuehuset stod færdigt i 1863 (BBR). Byskov-bogen nævner også 1861 og 1867. Se hele kildelisten.

Flere historier fra Vægtergården

Navnets historie Hvorfor Vægtergården? To gårde i Byskov skulle stille vægtere til Nykøbing Slot. Sådan lyder familiens egen forklaring på gårdens navn. Læs mere → Fortalt af Lars Sommer Smedehuset - naboen ved gadekæret Min familie har boet i smedjen ved siden af Vægtergården i seks generationer. Den 5. oktober 2026 flyttede vi over gadekæret. Læs mere → Slotsvinduer, gammeløl og dans til klokken to Møllerummet og gilderne Om gildesalen med vinduerne fra Nykøbing Slot - og om dengang hele Byskov kom til fest med madkurven under armen. Læs mere → Natten mellem 21. og 22. april 1943 Bombenatten og befrielsen En måneklar aprilnat faldt omkring 300 fosforbomber over Byskov. Én brændte 20 meter fra Smedehuset, en anden bag Vægtergårdens stald. Læs mere → Luftfotoet fra 1952 "Blaa himmel m/skyer" En sommerdag i 1952 fløj en fotograf hen over Byskov. På billedet står stadig, hvilke farver koloristen skulle male. Læs mere → Byskovs farligste beboer Tang Rasmus i gadekæret Han bor i gadekæret. Ingen har set ham - for har man først det, så er man på den. Læs mere → Grævlingesteg, bytyren og en såmaskine i flammer Småhistorier fra Byskov Små og store øjeblikke fra en lille landsby - samlet fra breve, erindringer og beboerforeningens protokoller. Læs mere → Nordfalster Landsbyen Byskov Gadekær, andelssmedje, skolevej, rytterskole og sagn om nisser og ellefolk - om landsbyen omkring Vægtergården. Læs mere →