Ellefolk i Hannenov Skov

På Falster er der mange ellemoser, og i dem bor ellefolket: ellekoner, ellepiger og deres slags. Ifølge sagnene fra egnen holdt de især til i Hannenov Skov og i Egemosen, der støder op til præstegårdens mark i Tingsted.

Elleskudt kvæg

I Egemosen havde ellefolket en slem skik: de skød kvæget. Et dyr, der var blevet ramt, blev elleskudt eller jordskudt. Det blev stift og ville dø, hvis der ikke kom hurtig hjælp.

Hjælpen var denne: man førte dyret op af mosen og skød over det, med skuddet rettet fra hovedet mod halen. Man kunne også forebygge ulykken. Når kvæget første gang om foråret skulle på græs, lagde man et pengestykke i stalddøren og lod dyrene gå hen over det. Så plejede faren ikke at være stor.

Vild i Hannenov

I Hannenov Skov var ellefolket farligt for mennesker. De prøvede især at lede vejfarende vild - og det lykkedes også, hvis vandreren ikke havde sin maj-røntol i munden. Var man først faret vild, var der kun én redning: straks trække skindpelsen af og vende vrangen ud. Så kunne man finde hjem igen.

Salmebogen under hagen

Mange havde set dem stå i ellemoserne, lænet med ryggen op ad et elletræ eller en ellestub. Og nu kommer det vigtige: kunne man træffe en af dem sovende i den stilling, og havde man en gammel salmebog ved hånden, skulle man lægge salmebogen under hagen på dem. Så havde man magt over dem og kunne tvinge dem til at fortælle, hvad fremtiden ville bringe.

En kvinde fra Tåderup, kaldet Telse-mor, skulle engang have gjort netop det - i Borremosen, der skiller Hannenov fra Oustrup Skov. Men folk mente også, at hun kunne andet og mere end sit fadervor, og der var endda dem, der sagde, at hun var en heks.

I dag rider og går man roligt på de afmærkede stier i Hannenov. Men skulle du blive væk: vend jakken.

Kilde: J.K. Lindbergs sagnoptegnelser, gengivet i Ketty Lykke Jensen, Ønslev og Eskilstrup Sogne (2009), s. 187. Genfortalt.