Hvorfor Vægtergården?

Der er kun én gård i Danmark, der hedder Vægtergården. Navnet blev tinglyst i 1922, men det er langt ældre: det kommer af slægten Vægter, der sad på gården fra i hvert fald omkring 1716 og frem til 1919.

Vægtere til slottet

I Vægter-slægten fortalte man, at navnet opstod, fordi to gårde i Byskov havde pligt til at stille vægtere til Nykøbing Slot. Slottet var i 1600-tallet enkesæde for dronninger og et af rigets fornemme steder - og det blev revet ned i 1766.

Det stemmer godt med, at der i 1841 sad to gårdmænd i Byskov med navnet Vægter: Hans Vægter på vores gård og Peter Vægter på nabogården længere nede ad vejen. Og P. Petersens Lolland-Falsters Navnebog fra 1902 kender netop tilnavnet "Vægter (Vægder)" fra Byskov i perioden 1688-1900.

Om historien er sand, ved vi ikke. Ingen skriftlig kilde bekræfter vægterpligten - men den er for god til ikke at blive fortalt.

Den anden Vægter-gård

Den anden gård med vægterpligt lå et stykke nede ad vejen, på det der i dag er Klodskovvej 56. I 1841 sad Peter Vægter her. Han var den eneste i sogneforstanderskabet, der stemte imod, da kommunen ville købe et fattighus, fordi huset ville ligge lige op ad hans gård. I 1863 købte Mads Pedersen Vægter gården til selveje for 7.000 rigsdaler.

I år 1900 slog lynet ned i gården under et voldsomt uvejr. Fra Byskov kunne man den nat se ti brande på Falster og Østlolland, og Mads Pedersen Vægter måtte bæres syg ud af den brændende gård. Dengang lå den tæt op ad Vægtergårdens have. Den blev genopbygget, hvor den ligger i dag, og fik den største sal i Byskov og Klodskov. Her holdt bønderne gammelgilde.

Tilnavne, der fulgte gården

På Lolland-Falster var det i 1600- og 1700-tallet almindeligt, at en bonde fik et tilnavn efter sit hverv eller sin stand, og at navnet blev hængende ved gården. Når en ny mand giftede sig ind, tog han navnet med - præcis som Hans Larsen gjorde, da han blev Hans Larsen Vægter i 1817.

Hvad lavede en vægter?

Vægtere gik om natten gennem byens gader med lygte og morgenstjerne. De holdt øje med ild og uro og råbte timerne ud med et vers. De danske købstæder fik faste vægterkorps i 1683, og ordningen holdt til 1860'erne. På landet og ved kysterne holdt bønderne vagt ved bavnerne - signalbålene - især under krigene 1807-14.

Vægterversene

Vægterversene er tilskrevet salmedigteren Thomas Kingo. Der var et vers for hver time fra klokken otte om aftenen til fire om morgenen:

Hov vægter! Klokken er slagen ti.
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig' og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri!
Vær klog og snild!
Vagt lys og ild!
Vor klokke er slagen ti.

Hov vægter! Klokken er slagen fire.
Dig evig Gud ske ære
i høje himmelkor,
som vægter ville være
for os på jorden bor.
Nu op på morgenvagt!
For natten god
fald Gud til fod,
tag tiden vel i agt!

Lygten i vores logo er en hilsen til dem - og til alle de nætter, hvor nogen har holdt øje med gården.