Nissens øl - et sagn fra Klodskov

Der var engang en kone i Klodskov, som havde en søster, der var gift og boede i en anden by. En dag var hun på besøg, og de to søstre sad og snakkede om løst og fast. Så kunne konen fra Klodskov ikke holde det inde længere: hvordan kunne det være, at søsterens øl var bedre end alt andet øl? Hun ville så gruelig gerne lære at brygge så godt.

Søsteren tøvede. Det var egentlig ikke noget, man skulle snakke om - men sin egen søster kunne hun vel nok betro det. En dag var der kommet en nisse og havde lånt en potte øl hos hende. Og lige siden havde tønden været fuld.

"Åh, vil du dog ikke tappe mig en lille tår," sagde konen fra Klodskov, "for jeg er blevet så tørstig af at høre derom."

Søsteren løb ud med ølpotten. Men hun kom ind igen med den tom i hånden. Der var ikke en dråbe tilbage i tønden.

Se, det var kun, fordi hun havde snakket om det.

Nissen og hemmeligheden

Sagnet bygger på en af de ældste regler i dansk folketro: nissens gaver varer kun, så længe man tier om dem. Nissen holdt til på gården, helst i stalden eller på loftet, og han kunne bringe lykke - fulde tønder, trivelige dyr, et loft der aldrig blev tomt for korn. Men han skulle behandles ordentligt, have sin grød juleaften, og man skulle ikke prale med ham. Brød man reglen, forsvandt lykken lige så stille, som den var kommet.

Øl var dengang ikke en luksus. På gårdene bryggede man selv, og det gode, stærke gammeløl var noget, man var stolt af - også på Vægtergården, hvor man bryggede helt op i 1900-tallet. Læs om Hans Vægter og tappen, der røg af tønden.

Hvor kommer sagnet fra?

Pastor Jacob Kristian Lindberg, der var sognepræst i Tingsted fra 1844 til 1857, samlede en række sagn fra egnen og skrev dem ned. Han var født i Ribe i 1797 og døde i København samme år, som han forlod Falster. Hans optegnelser er gengivet i Ketty Lykke Jensens Ønslev og Eskilstrup Sogne (2009).

Og så er der moralen, som vi tager meget alvorligt på Vægtergården: vi siger ikke, hvor vi får bollerne fra til fastelavn.

Kilde: J.K. Lindbergs sagnoptegnelser, gengivet i Ketty Lykke Jensen, Ønslev og Eskilstrup Sogne (2009), s. 186-187. Genfortalt.