Klodskovvej 70 · Byskov · 4863 Eskilstrup
Vægtergården Byskov · Falster
← Byskov og egnen

Kroen ved retterstedet

Galgekroen

Den hed egentlig Ludvigslund. Men da den lå lige ved herredets galge, kaldte alle den Galgekroen.

Hans Smidth: Hjemkørsel, 1895 · SMK, public domain

På den gamle, snoede vej mellem Nykøbing og Gåbense færgested lå en kro, der officielt hed Ludvigslund. Men den lå lige ved herredets rettersted, og i daglig tale fik den et noget mere uhyggeligt navn: Galgekroen.

Det var en god forretning. Kroen lå, hvor folk kom forbi på vej til og fra færgen, og retterstedet lige ved siden af gav et godt besøg. Her styrkede folk sig med mad og drikke, når de kom langvejs fra - eller når de havde overværet en henrettelse. På Videnskabernes Selskabs kort over Falster fra 1772 står der "Galgen" tegnet ind mellem Byskov og Ønslev.

Postvognen i novembersølet

Kroen havde også postekspedition, så de kongelige postvogne gjorde holdt her, både for de rejsendes skyld og for at skifte heste. Præsten Johannes Fibiger, der senere blev præst i sognet og fandt kalkmalerierne i Eskilstrup Kirke, tegner i sine erindringer et billede af, hvordan det så ud i 1822, da hans familie forlod Falster, fordi hans far var blevet rektor i Kolding. Han var dengang et lille barn.

Det var novembervejr, og gennem sølet arbejdede sig en karet, der hang i remme. Den var trukket over med læder smurt med tran, med huller hist og her, så de rejsende kunne se ud - og for at det ikke skulle regne ind, var der syet glas i hullerne. På bukken sad kusken i rød trøje med gul krave, lyseblå bukser og høj hat med hvidt bånd, og over skulderen hang et bulet messinghorn.

Vejen er en forholdsvis nymodens bekvemmelighed, dog har jernbanen allerede gjort den forældet.
Johannes Fibiger, Mit liv og levned
Maleri af en hestevogn på en landevej
Stemningsbillede: Hans Smidth, Hjemkørsel, 1895. SMK, public domain.

Kroens endeligt

I 1801 boede kroholderen Toxværd der endnu, 67 år gammel. Senere kom den under gården Boderup. Omkring midten af 1800-tallet blev landevejen lagt om længere mod vest, cirka hvor den ligger i dag, og så lå kroen pludselig af vejen. I 1863 fik den nye Højmølle Kro ved landevejen privilegiet i stedet.

Galgekroen blev lavet om til bolig for tre familier, der arbejdede på Boderup. Den 12. august 1890 brændte den. Branden skyldtes en petroleumslampe på en hylde tæt under loftet. Et nyt hus blev bygget - men med vilje ikke på samme sted. Så slap det for at arve navnet.

Galgekroen lå ved den samme gamle vej som Kongeegen og Præstekonen.


Kilder: Ketty Lykke Jensen, Ønslev og Eskilstrup Sogne (2009), s. 67-68, med citater fra Johannes Fibiger, Mit liv og levned · Videnskabernes Selskabs kort over Falster, 1772 (Klimadatastyrelsen, Historiske Kort).