Smedehuset - naboen ved gadekæret

Vægtergården har altid haft en nabo på den anden side af gadekæret: smedjen. Byskovs første smed, Jacob Willadsen, fæstede i 1829 "den såkaldte Hans Vægters grund med hus". Og da bønderne i 1898 byggede en ny smedje i fællesskab, stod den på en grund købt af Hans Vægter midt i byen.

Siden slutningen af 1890'erne har min familie boet i Smedehuset. Jeg har selv boet der, og mine børn er sjette generation i huset. Nu bor vi på Vægtergården.

Min tipoldefar Laurits, smeden fra Sørup

Peder Laurits Jørgensen var født den 9. juli 1873 i Sørup i Eskilstrup sogn, søn af smed Jørgen Peter Johansen og Else Andersen. Han blev døbt Lauritz Peter i Eskilstrup Kirke den 7. september samme år - først senere byttede de to navne plads. Den 7. november 1897 blev han gift i Ønslev Kirke med Maren Sofie Rasmussen, og i 1898 kom han til Byskov som ung smed. Han lejede først smedjen, og den 7. juni 1900 købte han den af byens bønder for 2.200 kr., med ambolt, blæsebælg, filebænk, kakkelovn og "1 indmuret Gryde" i handlen.

Udsnit af Eskilstrup sogns kirkebog 1873 med dåben af Lauritz Peter Jørgensen, søn af smed Jørgen Peter Johansen og Else Andersen i Sørup — Eskilstrup sogns kirkebog, fødte drenge 1873, nr. 6: Lauritz Peter Jørgensen, født 9. juli, døbt 7. september. Forældre: smed Jørgen Peter Johansen og hustru Else Andersen i Sørup. Rigsarkivet.

"Underskrevne Gaardejere i Byskov … Hans Olsen Vægter … sælge samt skøder og overdrager herved til Smed Peder Laurits Jørgensen af Byskov den os i forening tilhørende ejendom Matr. nr. 14b af Byskov By."
Skødet, 7. juni 1900

Det er altså en Vægter, der har skrevet under på min families hus. Laurits og hans kone Maren Sofie, der selv var fra Ønslev sogn, fik seks børn. Han skoede heste, vættede plovskær og lagde nye jernringe på vognhjul, som blev kølet i gadekæret - for der skal en smedje helst ligge. Han kendte naboen godt: det var Laurits, der en dag kom over på Vægtergården og hørte Hans Vægter råbe fra kælderen, at han havde tabt tappen og stod med fingeren i hullet på øltønden. I 1922 købte han bil, og den kostede præcis det samme som smedjen: 2.200 kr.

Gammelt foto af Smedehuset: et langt, grundmuret hus med halvtag, en mand og en kvinde med et spædbarn ved buskene og fire børn ved hegnet — Smedehuset, formentlig omkring 1911. Ved buskene står efter alt at dømme Laurits og Maren Sofie med det yngste barn på armen, og ved hegnet fire af de andre børn. Er det Alfred på armen, er billedet fra sommeren 1911. Familiens eget foto.

I folketællingen 1921 står smedefamilien med skriverens snørklede hånd: Laurits, smedemester, kommet til sognet i 1898. Maren Sofie, født 1870. Sønnen Rasmus, født 1899, der var smedesvend hos sin far. Og den yngste, Svend Alfred, født den 19. november 1910. De fire andre børn står ikke på listen.

Udsnit af folketællingen 1921 med smedefamilien Jørgensen i Byskov: Laurits, Maren Sofie, Rasmus og Svend Alfred — Folketællingen 1921, Ønslev sogn, løbenummer 15: Laurits P., Maren S., Rasmus J. og Svend A. Jørgensen. Rigsarkivet.

Min oldefar Alfred, smeden med mandolinen

Alfred Jørgensen - der egentlig hed Svend Alfred - blev født i Smedehuset den 19. november 1910. Som dreng kørte han hesteomgang på Vægtergården, og han så Byskovs første selvbinder komme til gården i 1915. Som 16-årig hentede han jordemoderen i sin fars bil, og som ung var han fyrbøder på lokomobilet, der trak byens tærskeværk.

Han blev døbt i Ønslev Kirke den 12. marts 1911, og blandt fadderne stod en ung pige fra den anden side af gadekæret: Maren Hansine Vægter fra Vægtergården - den sidste Vægter på gården. Smedens søn fik altså gårdens datter som gudmor. Godt hundrede år senere flyttede hans oldebarn ind på Vægtergården.

Udsnit af Ønslev sogns kirkebog 1910 med Svend Alfred Jørgensens fødsel og dåb; sidst blandt fadderne står Maren Hansine Vægter i Byskov — Ønslev sogns kirkebog, fødte drenge 1910, nr. 12: Svend Alfred Jørgensen, født 19. november i Byskov, døbt 12. marts 1911. Forældrene viet i Ønslev Kirke 7. november 1897. Sidst blandt fadderne: "Pige Maren Hansine Vægter i Byskov". Rigsarkivet.

I 1934 overtog han smedjen, samme år som Karen og Svend Suhr købte Vægtergården. Han spillede mandolin for de unge ved gadekæret om sommeraftenen, slog stadig kraftspring som 45-årig og løb en tur på skøjter, når isen var lagt. Hans kone Karla var egnens populære kogekone ved gilderne, blandt andet på Sommergaarden i Byskov. (Og for en god ordens skyld: Sommer-familien på Sommergaarden er ikke min familie. At jeg også hedder Sommer, er et rent tilfælde.) Da landbruget blev mekaniseret, lukkede Alfred smedjen i midten af 1950'erne. Smedjens skruestik og vindfløj hænger i dag på Danmarks Traktormuseum i Eskilstrup.

Under krigen kom bomberne helt tæt på. Natten mellem 21. og 22. april 1943 vågnede min oldemor Karla ved flystøj, trak mørklægningsgardinet til side og så en stor bombeflyver glide lavt hen over haven. Hun hørte en hvislen, dækkede sig under vinduet, og i samme øjeblik blev soveværelset oplyst: en fosforbombe brændte kun tyve meter fra huset. Læs om bombenatten i Byskov.

Mange af de historier, vi kender fra Byskov i dag, er Alfreds. I begyndelsen af 1990'erne gik en arbejdsgruppe i Byskov Beboerforening i gang med at interviewe byens ældste, og Alfred og Karla fortalte om smedjen, høsten, bombenatten og livet omkring gadekæret. Alfred døde i 1994, men hans fortællinger blev gemt og kom med, da Byskov - herfra min verden går endelig udkom i 2010.

Min mormor Bodil: skolevejen og Vægtergården

Min mormor Bodil var Alfred og Karlas ældste datter. Hun gik i Ønslev Skole til og med 7. klasse, og på skolefotoet fra 1945 står hun som "Bodil Jørgensen, Byskov Smedie". Skolevejen gik ad Byskovvej, og den tog sin tid: langs vejen løb grøften, og så legede de grøftepind og hoppede frem og tilbage over den. Og så legede de med et hjul og en pind, så hjulet susede hen ad vejen foran dem.

Klassefoto fra Ønslev Skole 1945 med omkring halvtreds børn — Ønslev Skole 1945. Min mormor, Bodil Jørgensen fra Byskov Smedie, står i næstbagerste række som den tredje fra venstre. Foto udlånt af Verner Johansen til *Byskov - herfra min verden går* (2010).

I skolen oplevede hun, at der blev gjort stor forskel på børnene, alt efter om de kom fra et fattigt hjem eller et almindeligt, og det frustrerede hende meget. Det gik så vidt, at min oldefar Alfred måtte gå op på skolen og irettesætte læreren kraftigt. Min mormor beskrev ham siden som "en kæmpe idiot". Smeden fra Byskov fandt sig ikke i uretfærdighed.

Efter 7. klasse kom Bodil ud at tjene og blev ung pige i huset på Vægtergården. I 1998 købte hun og min morfar, Cai Reimann, Smedehuset, så det blev i familien.

Hun satte også spor på Vægtergården på en anden måde. I 1987 havde Hans og Kis en ko, som de havde opkaldt efter hende: Bodille. Hun var på dyrskue i Roskilde, og pladen hænger stadig på gårdens loft.

Min mor Hanne og raketterne

Bodils børn legede meget på Vægtergården sammen med Hans og Kis Suhrs børn, Anne og Lars. Blandt andet skød min mor Hanne og Lars raketter ud ad Lars' værelsesvindue. Raketterne kostede 10 øre stykket, og det blev aldrig opdaget - før nu.

Over gadekæret

Som barn lærte jeg, at man ikke skulle gå for tæt på gadekæret, for dér bor Tang Rasmus. Nu bor vi på den anden side af ham.

Den 5. oktober 2026 flyttede Louise og jeg over gadekæret og ind på Vægtergården, som vi har overtaget fra Hans og Kis Suhr. Min mor, Hanne Reimann, overtager Smedehuset, som skal forblive i familien.

Efter 125 år som naboer er smedjen og gården på den måde blevet én historie. Nu er det vores tur til at passe på den.

- Lars Sommer, Vægtergården, oktober 2026

Kilder: Ketty Lykke Jensen, Byskov - herfra min verden går (2010), s. 38-41 og 128-132, samt familiens egne fortællinger. Folketællingen 1921, Ønslev sogn, og kirkebøgerne for Eskilstrup sogn (1873) og Ønslev sogn (1910) (Rigsarkivet, Arkivalieronline).